De bedste bagekartofler med muskat-mayo

bagekartoffel_header

Jeg har fuldstændig glemt, hvor lækkert en bagekartoffel kan smage!

En bagekartoffel behøver ikke bare at være det kedelige tilbehør, som mange måske forbinder den med – tværtimod!

Det er virkelig nemt at lave en suprime bagekartoffel og kræver egentlig ikke den store kokkereringsviden 😉  Det er uden tvivl det værd, at kaste sig ud i!

Vejret er begyndt at blive noget koldere i det og man begynder at gå og småfryse lidt, så er det ved at være den tid på året, hvor man begynder at kokkerere de lidt tungere retter – det var derfor, jeg kom til at tænke på bagekartofler, og hvilke muligheder der var.

Som sagt kan en bagekartoffel være så meget mere end bare tilbehøret til hovedretten. Serveres den ‘rigtigt’ kan en bagekartoffel faktisk være hovedretten i sig selv. En bagekartoffel kan virkelig blive lækker, hvis bare man tilbereder den ordenligt og serverer med det rette tilbehør!

Selvom jeg befinder mig i syden og det unægteligt er en anelse varmere end hjemme i Danmark, er det alligevel også begyndt at blive koldere hér. Man vænner sig rigtig hurtig til 25-30 grader, så man mærker tydeligt, når temperaturen falder – også bare en anelse 🙂

Selvom Italien er et pasta-land, har jeg virkelig bare haft lyst til en bagekartoffel længe! Tror det er et par år siden, jeg sidst har fået sådan en :O

bagekatoffel_ingredienser

Jeg gik derfor ned for at købe en pose med store kartofler og så gik jeg ellers i gang med at tilberede de bedste bagekartofler, jeg nogensinde selv har lavet. Hold da op, hvor blev jeg positivt overrasket! Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg har glemt hvor god sådan en bagekartoffel kan være eller om det var måden, den blev lavet og serveret på.

Jeg vælger dog at tro på, at det var den sprøde salat, saftige tomater, friske agurk og den helt igennem fantastiske muskat-mayo, der gjorde udslaget 😉

Hvis man har lyst, kan man sagtes bruge andre eller flere grøntsager end dem i denne opskrift. Disse var bare dem, jeg havde i køleskabet den dag 🙂

Ingredienser:
2 personer

  • 4 mellemstore kartofler
  • 4 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 100 g bacon i tern
  • 100 g iceberg salat / ½ salathoved
  • 1 tomat
  • Agurk
  • 5 spsk salatmayo
    (Jeg bruger Lidl’s light salatmayo)
  • ½ tsk revet muskatnød
  • Peber
  • Salt

Fremgangmetode:

  1. Tænd oven på 200°C på almindelig ovn.
  2. Rens kartoflerne med den grove side af en svamp.
  3. Dup kartoflerne med køkkenrulle, så de er helt tørre.
  4. Skær et kryds i kartoflerne, så det går halvt igennem.
  5. Bland 4 spsk olie og 1 tsk salt i en lille skål eller underkop.
  6. Gnub kartoflerne (og krydset) godt ind i olie blandingen.
  7. Gem resten af olien til senere.
  8. Læg kartoflerne i et fad eller på en bradepande beklædt med bagepapir.
    (De skal IKKE pakkes ind i sølvpapir, da dette vil koge dem i stedet for at bage dem)
Jeg glemte lige krydset. Det skar jeg efterfølgende.
Jeg glemte krydset i farten. Det skar jeg efterfølgende.
  • Sæt kartoflerne i midten af ovnen og bag dem i 30 min.
  • Skær salaten i helt tynde strimler og skyl den herefter, imens kartoflerne er i ovnen.
  • Skær også tomat og agurk i helt små stykker.
    (Små stykker er nemmere at placere ovenpå bagekartofflerne og nemmere at spise sammen med bagekartoflerne)
  • Bland salatmayo og muskatnød. Husk at smage til med salt og peber.
  • Hæld den rørte mayo i en frysepose eller konditorpose.
  • Fordel det sidste af olien ud over kartoflerne, efter de 30 min.
  • Bag kartoflerne yderligere 20 min.
  • Steg baconen til den er sprød og lækker.
  • Læg baconen på en tallerken med køkkenrulle, så det kan suge det overskydende fedt.
    bagekartoffel_bacon
  • Mærk om kartoflen er færdig ved at stikke en kniv lodret ned i midten af et kryds på en kartoffel.
    (Glider kniven lige igennem, så er den færdig. Er der stadig lidt hårdt i midten, skal den have lidt mere)
  • Åben kartoflerne op i krydset, så kartoflerne får ‘vinger’.
  • Skær dybe riller på kryds og tværs ned i selve kartoflerne, uden at ødelægge kanterne.
    (Dette behøver ikke at være så nøjagtigt, det er bare for at ‘skille’ indmaden af kartoflen lidt fra hinanden)
  • Lav en lille hulning ned i kartoflen, ved at skubbe indmaden lidt op af siderne.
    (Så ligger salaten bedre oven på kartoflen)
  • Læg salat, tomat og agurk oven på kartoflerne.
  • Klip et lille(!) hul i posen med muskat-mayoen.
  • Fordel muskat-mayoen ud over kartoflerne.
  • Fordel baconen over kartoflerne.

Servers med det samme.

De blev simpelthen så lækre, og der går ikke lang tid, før jeg er nødt til at lave dem igen 😉

bagekartofel_last

Boun appetito! 🙂

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *