Lækre rustikke knækbrød

knaekbroed, header

En gang i mellem er et stykke knækbrød bare godt! Det er derfor, at jeg i ny og næ laver disse lækre knækbrød. De fungerer både som mellemmåltid eller som en hurtig morgenmad – sådan nogle morgener har vi vist alle en gang i mellem 😉

De er tilmed lette og hurtige at lave – og så kan du endda give dem et tvist tilpasset efter din egen smag 🙂

Selvom jeg ikke spiser mange kulhydrater i min hverdag, kan jeg dog i ny og næ godt lide at tage et stykke knækbrød. Så når jeg endeligt spiser det, foretrækker jeg derfor at det er hjemmelavet. Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, er grunden til, at jeg ofte selv bager nemlig, at jeg med sikkerhed kender indholdet.

Jeg kan godt lide at have lidt variation i mine mellemmåltider, så det ikke altid er det samme hver eneste dag. Jeg spiser to mellemmåltider om dagen, hvilket betyder, at det godt kan blive lidt kedeligt, hvis man ikke skifter lidt ud en gang imellem – og mad skal ikke være kedeligt! 😉  Derfor er disse lækre knækbrød en god afveksling, når den lille sult melder sig.

Kornogbeholdere

De bliver dog ikke lige så luftige, som mange af dem man kan købe, men bliver i stedet mere rustikke og grove i det. Det synes jeg personligt er rigtig lækkert, da jeg føler, de både mætter mere og længere end dem man køber.

Som sagt er de rimelig nemme at lave – så kast dig bare ud i det 🙂

Opskriften kan både laves med gær eller bagepulver. Anvender man gær, skal dejen have hævetid og bliver lidt mere luftig og fyldig. Anvender man bagepulver, undgår man hævetiden og får nogle lidt mere kompakte knækbrød, som samtidig er ret rustikke. Hvilket hævemiddel man ønsker at bruge, afhænger helt af smag og behag.

Bagepulveroggaer

Ingredienser:

  • 1 tsk bagepulver eller 10 g gær
  • 2 dl lunken vand
  • 1 dl smagløst olie (raspolie, solsikkeolie eller lign.)
  • 200 g groft mel
  • 50 g flager
  • 50 g hørfrø
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 1 stk salt
  • Evt. krydderi (kanel, kommen, spidskommen, fenelikefrø, rosmarin eller lign.)

 

Fremgangsmetode:
Jeg har delt fremgangsmetoden op i 2 separate metoder, alt efter om man bruger gær eller bagepulver, da der er lidt forskel. Jeg synes personligt bedst om bagepulvermetoden da jeg godt kan lide det rustikke ved dem – og så sparer jeg hæve tiden 😉

Bagepulver-metoden:

  1. Find skål og grydeske – så er du klar!
  2. Tænd ovnen på 180 °C på varmluft.
  3. Rør alle ingredienser sammen med grydesken.
  4. Rør dejen godt sammen, til det er en ensformet masse. Den skal være godt klistret.
    Gaermetode
  5. Del dejen i to portioner.
  6. Rul portionerne tyndt ud (3-5 mm) mellem to stykker bagepapir med en kagerulle.
  7. Rids dejen med en pizzaskærer eller skarp kniv til den ønskede størrelse knækbrød.
  8. Flyt de to udrullede deje over på to bageplader.
  9. Bag dem i 15-20 min til de er gyldne. (bank/prik evt. et af stykkerne på toppen – virker de stadig lidt bløde skal de have lidt mere)
  10. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en rist.

 

Gær-metoden:

  1. Find skål og grydeske – så er du klar!
  2. Opløs gæren i det lunkne vand.
  3. Tilsæt olien og de tørre ingredienser – dog ikke det eventuelle krydderi.
  4. Rør dejen godt samme, til det er en ensformet masse. Den skal være godt klistret.
  5. Lad dejen hæve i 30 min.
  6. Tænd ovnen på 180 °C på varmluft.
  7. Rør dejen igennem og tilsæt det eventuelle krydderi.
  8. Del dejen i to portioner.
  9. Rul portionerne tyndt ud (3-5 mm) mellem to stykker bagepapir med en kagerulle.
  10. Rids dejen med en pizzaskærer eller skarp kniv til den ønskede størrelse knækbrød.
    Skaaretknaekbroed
  11. Flyt de to udrullede deje over på to bageplader.
  12. Bag dem i 15-20 min til de er gyldne. (bank/prik evt. et af stykkerne på toppen – virker den stadig lidt blød skal den have lidt mere)
  13. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en rist.

 

Knækbrøddene skal helst være helt kølet af inden de pakkes væk. De opbevares ved stuetemperatur i en IKKE-tæt beholder, såsom en småkage dåse eller andre tin beholder.

Knaekbroed, 2 madderKnækbrød med hytteost og lidt grønt – lækkert. 

Man kan som nævnt spise dem til mellemmåltid eller den hurtige morgen – både au natural eller med lidt pålæg eller hytteost på.

God appetit! 😀

Relaterede indlæg


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/palmund.net/blogbycindy.dk/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *