Sund livsstil – hvad skal det handle om?

Sundhed, Header

Så kom det første indlæg under kategorien ‘Sund livsstil’ 🙂  En sund livsstil kan jo betyde mange ting og kan have mange forskellige aspekter og indfaldsvinkler. Så hvad skal denne kategori egentlig indeholde og hvilke aspekter skal den rumme? Med det i baghovedet har jeg gået og tænkt over, hvad ’sund livsstil’ i realiteten betyder for mig og på den måde også hvad ‘Sund livsstil’-kategorien her på bloggen egentlig skal handle om.

Jeg har virkelig været i tænkeboks og tænkt over, hvad en sund livsstil så betyder for mig og min hverdag. Samtidig skulle det også være noget som er relevant at lave indlæg om 😉  Skulle den indeholde sunde opskrifter, skulle den indeholde min vægttabsrejse eller bare gode tips og tricks til en sundere livsstil generelt?

Jeg har været i vildrede. Men denne blog handler jo om mig, hvad der sker i mit liv og min hverdag. Dermed sagt indgår alle de ovennævnte aspekter jo som værende en del af min hverdag – så hvorfor ikke også lade disse indgå hér? Jeg har derfor besluttet, at kategorien kommer til at være en blanding af alle tre aspekter. For hvorfor ikke komme ind på de forskellige elementer, hvis de hver især kan inspirere og motivere andre til at opnå nogle mål. I sidste ende er alle de nævnte aspekter jo både en del af mig, men også min hverdag 🙂

Der vil derfor være et stort fokus på sunde opskrifter, da disse er nogle, jeg drager nytte af i min hverdag. Samtidig vil der også komme indlæg omkring min vægttabsrejse – hvordan den startede, hvad der er sket undervejs, mine tanker omkring det og hvordan hverdagen fungerer i dag. Derudover vil der også komme forskellige tips og tricks samt gode råd. For hvem kan ikke altid anvende et tips, tricks eller råd? 😛

Så følg med hvis dette har vagt din interesse eller hvis du mangler noget inspiration og muligvis motivation til en sundere hverdag 🙂

 

Relaterede indlæg


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/palmund.net/blogbycindy.dk/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *