Velkommen til min livstilsblog og tak fordi du læser med!
Jeg har længe gået og leget med idéen om en blog og har nu besluttet mig om at hoppe ud i det med begge ben. Who knows? It might go well 🙂
Bloggen vil bestå af de ting, jeg holder allermest af her i livet. Den vil have fokus på min kreative og eksperimenterende side, hvor jeg bager, maler og DIY’er, samt min rejselystne side, hvor jeg tager ud i verdenen og ser den med nye øjne. Derudover er der ligeledes gjort plads til den sunde livsstil, da dette også er noget, som jeg går op i og lever efter.
Mere i dybden med mig:
Jeg er kvinde, 29 år og bruger størrelse 38-39 i skostørrelse 😉
Til hverdag sidder jeg på kontor, hvor jeg befinder mig i en administrativ afdeling. Hér elsker jeg at have fuldt ud styr på tingene, lave lister og sætte i skema – hér er jeg, hvad nogle kalder kontrol freak.
I min fritid er jeg den mere spontane type, men er stadig glad for det overordnede overblik. Jeg elsker at udfolde mig kreativt, hvilket ofte går ud over lærreder, kager, kamera og forskellige hjemme-projekter.
Jeg har altid elsket at rejse og forsøger at rejse så ofte og så meget, det er mig muligt. Førhen har jeg altid været på charterferier, men har fået øjnene op for selvplanlagte ferie. Jeg føler, at jeg får meget mere ud af at rejse på denne måde – på både godt og ondt.
For nogle år siden lagde jeg min livsstil om – allermest for at tabe mig, men også for at få en sundere og bedre krop. Jeg ændrede derfor mine kostvaner til at spise sundere og har den dag i dag tabt 25 kilo.
Derudover har jeg efter nogle forskellige hændelser og oplevelser i mit liv, besluttet at prøve at leve efter mantraet: Lev hver dag som var det din sidste. Jeg prøver derfor at leve livet i fulde drag, hvor jeg prøver at få så meget ud af den enkelte dag, som det nu er mig muligt i en almindelig hverdag.
Alt dette er noget, som der løbende vil komme indlæg om på bloggen – so stay tuned! 🙂
Har du ris, ros, eventuelle forbedringer, ønsker eller andet på hjertet er du velkommen til at kontakte mig via mail på BlogbyCindy@blogbycindy.dk eller via nedenstående formular: